Åbent Hus på Kystvænget
Gå tilbageVi inviterer alle ansøgere, der har et ventelistenummer (til familieboliger) i Boligforeningen Ungdomsbo til Åbent Hus.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores åbne hus arrangement:
Dato: onsdag d. 4. oktober 2023
Tidspunkt: kl. 14:00 – 16:00
Adresse: Kystvænget 1-44
- ingen tilmelding nødvendig. Hvis du er interesseret møder du blot op
Vi opfører 32 spændende 1-plans rækkehuse på Kystvænget i Sædding. Boligerne varierer i størrelse fra 89 til 114 m² fordelt på 3-4 rum og med have.
Alle boligerne har niveaufri adgang fra terrasse og overdækning til boligen. Der vil også være et mindre redskabsrum/cykelskur ved hver bolig. 22 af boligerne vil have overdækning, hvilket medfører en huslejeforhøjelse på kr. 360.
Forventet månedlig husleje ligger mellem kr. 7.176 og 9.036, eksklusiv forbrug, og indskuddet varierer fra kr. 37.879 til 46.517. Priserne er foreløbig fastsat og kan reguleres efter endeligt byggeregnskab.
El, vand og varme afregnes direkte til forsyningsselskaberne.
Bemærk, at Kystvænget 1-44 er røgfrit. Rygning indenfor er ikke tilladt, men du må gerne ryge på egen terrasse. Der er tilladt at holde enten 1 hund (jf. Hundeloven) eller 1 kat.
Du kan se billeder, plantegninger samt læse om materialevalg på vores hjemmeside
https://www.ungdomsbo.dk/vis-boliger/afdeling/?10-24
Du skriver dig på venteliste ved at logge ind på www.ungdomsbo.dk/minside og tilføjer afdeling 24 / Kystvænget til din ønskeliste. Hvis du allerede er skrevet op til afdelingen, kan du via din oversigt på Ønskelisten, se din her-og-nu placering på ventelisten.
Vi ses 4. oktober 2023.

Byggeprocessen Kystvænget 1-44
Et års transformation: fra anlægning af adgangsvej 2022 til 32 topmoderne rækkehuse 2023











