Vi skifter navn fra Ungdomsbo
Vi har glædet os til at dele den endelige beslutning med jer: Boligforeningen Ungdomsbo skifter navn og kommer fremover til at hedde:
![]()
Hvorfor skifter vi navn?
Vi skifter ikke navn bare for at skifte navn. Verden og vores opgaver som boligorganisation, har ændret sig markant siden Boligforeningen Ungdomsbo blev stiftet. Vi arbejder i dag i et mere konkurrencepræget og globaliseret boligmarked, vi løser flere komplekse opgaver inden for byudvikling, og vi spiller en større rolle i end nogensinde før.
Med andre ord: Vi er blevet til meget mere, end vores nuværende navn fortæller.
Derfor er tiden moden til et navn, der mere præcist afspejler:
- hvem vi er i dag
- hvilken boligmasse vi har på hylderne
- og den retning, vi bevæger os i
Det nye navn bygger på vores historie, men ser klart fremad.
Hvad betyder det for dig som beboer?
I din hverdag ændrer intet sig.
Lejekontrakter, husleje, kontaktpersoner og den service, du kender, fortsætter uændret.
Navneskiftet handler om vores identitet udadtil, så vi står stærkt i en udvikling, både vi og vores omverden er i.
Hvornår sker ændringen?
Navneskiftet træder i kraft til nytår.
Vi vil naturligvis løbende informere om eventuelle praktiske ændringer, f.eks. nye logoer eller tilpasninger på breve og hjemmesiden.
Tak for jeres tillid.
Vi er stolte af det fællesskab og den boligorganisation, vi alle er en del af, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at skabe gode rammer for jer under vores nye navn.