Skip til hoved indholdet

Det sker at en beboer mister nøglen til boligen eller blot ønsker at få en ekstra nøgle.

Det kan være en stor udfordring at miste sin nøgle. Du har følgende muligheder, hvis uheldet alligevel er ude.

 

Ny / ekstra nøgle

Hvis du har tabt en nøgle til din lejlighed, og der ikke af nøglen (eller andet du har mistet samtidig) fremgår, hvor nøglen er tilhørende, er der ingen grund til at skifte cylinderlåsen, før den dag du fraflytter lejemålet.

Du er altid velkommen til at bestille en ny eller en ekstra nøgle ved at kontakte dit driftscenter. Viceværten vil samtidig kunne oplyse dig om, hvad nøglen koster - udgiften herfor vil blive opkrævet sammen med din husleje.

 

Skift af cylinder

Har du derimod mistet andre personlige ejendele samtidig med nøglen, hvoraf det fremgår, hvor nøglen er tilhørende, kan det være en god ide at få cylinderen skiftet. 

Hvis du ønsker det, kan du kontakte dit driftscenter, da de har ekstra cylindre på lager, og de vil kunne skifte den ret hurtigt. Betaling for skift af cylinder vil blive opkrævet sammen med din husleje.

 

Få døren låst op

Hvis du har mistet nøglen eller låst dig ude, kan du på hverdage ml. kl. 8-14 få hjælp til at få låst døren op ved at kontakte Vagttelefonen på tlf. 76 13 50 91. Uden for tidsrummet skal du kontakte en låsesmed for at få hjælpe til at komme ind i boligen.