Seneste nyt

Direktør for Boligforeningen Ungdomsbo, Flemming A. Christensen, spørger

"Er det tid til, at vi i det almene bygger nyt i stedet for enøjet at renovere det gamle..?" 

Et dilemma, der har betydning for miljø, økonomi og livskvalitet og som stiller spørgsmålstegn ved:

• Renovering har heltagtigt status, men er det altid den optimale løsning?
• Hvordan påvirker renovering lokalsamfundets vitalitet og udvikling?
• Fordele ved at bygge nyt: Opfylder nutidens krav, ny teknologi og fremmer social mangfoldighed.

"Det er tid til at se bæredygtighed i en større sammenhæng og forstå, at én størrelse ikke passer til alle, når det handler om vores boliger, områder og byernes udvikling og fremtid." 

I den almene boligsektor står vi over for et dilemma: Skal vi fortsætte med at renovere gamle bygninger, der har overlevet sig selv, eller skal vi bygge nyt og skabe mere attraktive og konkurrencedygtige boliger for fremtiden?

Det er et spørgsmål, der har stor betydning for både miljøet, økonomien og livskvaliteten for mange mennesker.

Netop nu bygger Boligforeningen Ungdomsbo 32 nye rækkehuse på Kystvænget i Sædding i Esbjerg. Boligerne opføres få hundrede meter fra stranden i Sædding, og der er allerede mellem 650 og 700 personer på venteliste (pr. 10-11-2023 er alle boliger udlejet). Ved åbent-hus arrangementet i begyndelsen af oktober have vi 300-400 besøgende.

Byggeriet på Kystvænget er et godt eksempel på, at almene boliger er i høj kurs ved mange. Eller rettere: At velindrettede, moderne almene boliger med en attraktiv beliggenhed er i høj kurs ved mange.

Bæredygtighed har gennem de seneste år markeret sig som en afgørende dagsorden i vores bestræbelser på at bevare planeten og sikre en levedygtig fremtid. I denne bæredygtighedsfærd har renovering af eksisterende boliger fået en helteagtig status som den ultimative løsning.

Men: Kunne det tænkes, at der også var bygninger og områder, hvor denne enøjede tilgang ikke var den mest velegnede? I udgangspunktet er det mere ressourcemæssigt bæredygtigt at renovere eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned og opføre nye. Sådan reduceres mængden af affald, man sparer energi til nye materialer og bygger, og man bevarer kulturarv.

Men når vi dykker dybere ned i den faktiske bæredygtighed, så står det klart, at bæredygtighed ikke kun handler om forbrug af materialer og energieffektivitet. Det handler også om at skabe og opretholde levedygtige lokalsamfund og sikre provinsbyernes udvikling. Bæredygtighed i et langt større perspektiv, med andre ord.

For hvad nu hvis de bygninger, vi renoverer på, ligger i områder, der allerede har mistet deres attraktivitet? Som ikke længere giver sammenhæng for en positiv udvikling og mangfoldighed? Hvis de ligger i områder, som på grund af en naturlig udvikling eller politiske beslutninger har ændret sig markant i løbet af de årtier, byggeriet har eksisteret? Hvad nu, hvis nu boligerne ikke længere passer ind i områdets sociale og økonomiske dynamik?

Så er boligerne ikke længere attraktive for mangfoldigheden, og så kan selv den mest bæredygtige renovering ende med tomme boliger. Og det er på ingen måde bæredygtigt. Bygningsmæssige realiteter skal regnes ind.

En af de største fordele ved at bygge nyt er, at man kan designe en bygning, der opfylder nutidens krav til funktionalitet og bæredygtighed. Man kan udnytte de nyeste materialer, teknologier og metoder til at skabe en bygning, der har høj energieffektivitet, et lavt ressourceforbrug og et godt indeklima.

Man kan også skabe en bygning, der har et moderne og attraktivt design, der passer til de behov, beboerne har i dag. Det viser projektet på Kystvænget i Sædding.

En anden fordel ved at bygge nyt er, at man kan bidrage til at skabe mere liv og dynamik. Man kan skabe en bygning, der kan øge den sociale mangfoldighed og integration i området ved at indtænke indsigt i og viden om, hvad der får et område til at fungere og et naboskab til at blomstre.

Hvis den eksisterende bygning har strukturelle begrænsninger, der gør det umuligt at tilpasse den til moderne behov og funktioner, kan nybyggeri være en bedre mulighed end at renovere. At starte fra bunden kan give mulighed for at designe en bygning, der både opfylder nutidens krav til funktionalitet og bæredygtighed, og som samtidig er konkurrencedygtig med de tilbud, der er i den private udlejningssektor.

Vi bør overveje, om det er tid til at tænke mere decentralt, end vi har gjort hidtil. Centrale beslutninger, der tages med en snæver tilgang til bæredygtig renovering og uden omtanke for lokale problemstillinger og udvikling, kan fejle katastrofalt, når de påtvinges områder, der gennem årtier har udviklet sig i en retning, der ikke passer ind i den snævre ramme, man pålægges fra centralt hold.

Så risikerer vi at ende med at renovere på uattraktive områder, som ikke længere er konkurrencedygtige til nutidens brede boligmarked.

Lokale problemstillinger, behov og ressourcer bør inddrages i større grad, og beslutningstagere bør overveje, om nedrivning og genopbygning - måske endda genopbygning på nye og attraktive lokationer, der passer til det moderne liv og lokalområdernes udvikling – er en bedre vej til at skabe relevante boliger og måske endda befolkningstilvækst, hvor dette er et problem. Det vil i mange tilfælde være en mere bæredygtig måde at tilpasse boligmassen på.

For mange beslutningstagere i storbyer og hovedstæder, hvor befolkningstilvæksten stiger markant, er fokus på bæredygtig renovering et beundringsværdigt mål. Hatten af for det.

Men det er vigtigt at erkende, at det ikke er en universalløsning. I mange tilfælde kan den tilgang endda forstærke skævvridningen mellem storbyer og provinsen.

Den almene boligvirkelighed, man har i København, kan vi ikke en-til-en parallelforskyde til provinsen. Jeg kan i hvert fald ikke genkende, at man kan renovere på hvad som helst og få nye lejere ud af det.

Til gengæld kan den ensidige fokusering på at renovere bygninger, der ikke længere tjener et formål i et givent område eller for byens udvikling, resultere i tomme boliger, spildte penge og et yderligere tab af vitalitet.

Bæredygtighed handler om mere end bare byggematerialer og energiforbrug. Det handler også om at tage højde for lokale realiteter, behov, udvikling og visioner.

Beslutningstagere bør tænke en ekstra gang, før de påtvinger en universal tilgang til bæredygtig renovering af bygninger og områder, der har overlevet sig selv eller, som har ændret sig markant og kræver noget nyt.

Man bør give plads til decentrale beslutninger og overveje alternative tilgange, som nedrivning og genopbygning, på stedet eller andre steder, som en af de nøgler, der skal til for at skabe ægte blandede bæredygtige byer og levedygtige samfund.

Det er tid til at se bæredygtighed i en større sammenhæng og forstå, at én størrelse ikke passer til alle, når det handler om vores boliger, områder og byernes udvikling og fremtid.